MOTO ADDICTS EXTREME

Moto Addicts er et koncept, som er udtænkt af FMXDANMARK i samarbejde med Morgen Management.

 

Konceptet er faktisk meget simpelt,

vi vil lave et brag af en Action Motor-festival. Vores ide er at skabe en festival med musik, mad stande, aktiviteter for alle gæster, shows i form af DM i FMX, Dirt Jump, Monster Truck show og meget mere! 

 

Vi vil gøre det til en fast Sommer Tradition, at Moto Addicts eXtreme Bliver afviklet i  en dansk by, hvis du er interesseret i, at det bliver din by som ligger grund til Moto Addicts Extreme. så kontakt os hurtigt muligt.

MOTO ADDICTS EXTREME 

 

 

Musik

 

Vi vil levere en komplet opstillet scene med lyd og anlæg. Vi booker en kendt kunstner til at optræde, samt en DJ til at holde gang i festen i løbet af dagen de forskellige steder rundt på pladsen. 

Der er også en vært / speaker, som guider gæsterne i løbet af dagen, som informerer tidspunkter, hvornår de forskellige begivenheder på dagen går i gang, samt speaker og hyper til de forskellige shows! 

 

Aktiviteter for gæster. Vi organiserer et stort udvalg af gratis aktiviteter for gæster, som blandt andet: 

 

BMX POOL JUMP. Vi laver en pool ud af halmballer og plastic, fylder den med vand,og stiller en rampe og cykel til rådighed for de modige, der tør prøve kræfter med et sikkert, men samtidig sjovt stunt på en varm sommer dag. Sikkerhedsudstyr og materiel, samt cykler og andet sørger FMXDANMARK for. 

 

MINI BIKE UDLEJNING 

Der vil være mini crosser udlejning på en opstillet bane på pladsen, som folk i alle aldre kan more sig med. 

 

MAD STANDE Vi sørger for at have en masse spændende 

mad boder, med mad fra en masse forskellige lande. Blandt andet Thailandske retter.

 

CHILL ZONE / LOUNGE. Der vil blive opstillet en lounge med sofaer og lækkert musik

samt bar, hvor man kan slappe lidt af og få kold forfriskning.

 

SCOOTER RACE. Der vil blive designet og udgravet en bane til et såkaldt scooter race. Denne aktivitet er målrettet på at få nogle af de fartglade unge ud og køre lidt rundt på en lukket bane for sjov

på deres knallerter. FMXDANMARK sørger for at der bliver en officiel tilmelding inden eventet, men at man også kan møde op på dagen og prøve det af. Der kan også udføres en DM Afdeling af Moped Warriors, kendt inde fra Supercross Herning i Boxen.   

 

CAR SPEEDWAY / DRIFTING. Der vil blive anlagt, afmærket og afspærret med sikkerhedshegn en lille Car speedway/ drifting Arena. Her kommer kendte Car-drifter med deres Rally biller, samt drifting biler. 

 

FORLYSTELSES PARK Der vil være en opstillet forlystelses park i form af hoppeborg og andre spændende forlystelser for børn & unge, samt den velkendte og moderne elastik trampolinspring, som også er spændende aktivitet for de voksne. 

 

TATTOO STAND FMXDANMARK har et tæt samarbejde med en Tattoo shop, og denne tattoo shop vil blive lønnet for at stille op med 2 artister, som på dagen vil tatovere mindre designs gratis.

Om tider skal bookes forud eller der er walk in på selve dagen, er endnu ikke bestemt. Men der vil blive tatoveret på pladsen i en opstillet stand, med alle de gældende regler overholdt til punkt og prikke. Standen bliver placeret hensigtsmæssigt i forhold til hygiejne og ro. Evt. henne ved foredrags lokalerne.  

 

EL-CROSSER TEST RIDE Vi stiller en KTM-FREERIDE El motocross cykel til rådighed til alle, der har lyst til at prøve den rundt på en lille bane, der bliver bygget inden eventet. 

 

Udstilling, konkurrencer, øvrige

 

BILUDSTILLING Der vil blive organiseret en samlet udstilling af forskellige biler af forskellige mærker. Nye og gamle spændende samt seværdige biler til udstilling. 

 

RULLEFELT TIL MÅLING AF SCOOTERE Der vil blive opstillet et rullefelt til at måle de unge og interesseredes scootere. Et samlingspunkt for de unge og scooterinteresserede. 

 

KONKURRENCER Vi udlover en mini MX bike, som er dekoreret præcis som Alex Porsings FMX crosser. Samt en masse præmier fra blandt andet Tattoo standen og udstillingerne. Disse præmier er man med i, hvis man promoverer H-Bronx Eventet på de sociale medier, samt deltager til eventet på dagen (gratis entre).   

 

MC/MX UDSTILLING. Der vil være stande fra forskellige MC og Motocross forhandlere, som vil udstille deres nye motorcykler, samt FMXDANMARK vil præsenterer en udstilling af Verdens hurtigste El motocross cykel, ALTA MXR. Samt der vil blive kørt og lavet en opvisning af denne. 

 

ALEX PORSING FOREDRAG/ MEET & GREET Alex Porsing vil afholde hans første Officielle foredrag, og meet & greet. Her vil Alex fortælle om hans rejser rundt i verden, hans udholdenhed 

til at tro på sig selv. Hans medgang og modgang i forhold til skader og de uendelige forhindringer, der møder ham på hans vej igennem en af Verdens mentalt sværeste og brutale sportsgrene. 

 

Shows 

 

DM I FREESTYLE MOTOCROSS FMXDANMARK vil afvikle finalen af DM i FMX på selve dagen. Med 6 professionelle FMX kører fra hele verden heriblandt danske

Alex Porsing, vil dette FMX show blive det største afholdte FMX show på dansk jord. Disse 6 dristige vovehalse vil flyve i 10 meters højde og 22 meters længde på deres 100kg tunge crosser.

I disse kæmpe spring vil alle udføre atletiske stunts samt baglæns saltoer med motorcyklen, endda også backflip combo tricks.. Det er rent ud sagt sindssygt og tager pusten fra alle,  der står iblandt som tilskuer. Der vil blive konkurreret om Bedste Whip. Dette er en konkurrence på, hvem der kan dreje motorcyklen længst ud med siden i luften. Og selvfølgelig finalen som er Best Trick, hvor alle vovehalsene går all in med deres

vildeste tricks. Dette bliver bedømt af et udvalgt dommerpanel samt DB måler på publikum. 

 

DM I MOUNTAINBIKE DIRT JUMP Landets bedste Dirt Jump kørere vil konkurrere på deres cykler på anlagte jordhop. Her flyver de højt og rytmisk på deres cykler, samt laver vilde whips og tricks, som bliver bedømt af dommerpanel samt publikum. 

 

TRIAL SHOW DM afdeling i Cykel Trial, også kendt fra Danmark Har Talent TV2. Derudover opvisning på en motoriseret Trial-MC cykel. 

 

MC STUNT KØRER Redbull Atlet MC Stunt Kører Show på asfalteringen på den nedlagte slagteri grund. Spektakulære og verdensklasse MC Stunts. 

 

MONSTERTRUCK Der bliver afholdt et kæmpe monstertruck show. En kæmpe monstertruck vil smadre 2-3 biler og lave en masse larm og hjulspin, som helt sikkert får stemningen i top, samt gør folk ellevilde! 

 

SKATE KONKURRENCE Der vil være en åben konkurrence for nogle af landets bedste skatere med fede præmier! 

FOLLOW US HERE: 

  • Facebook Social Ikon
  • Instagram

© 2018-2023 FMX DANMARK

Velkommen til www.freestylemotocross.dk

Powered by FMX Danmark - FMXDANMARK@hotmail.com - Tel. 29 42 59 75

pse.png
Logo Nordic Oil green.png
6d.png
sevenmx.jpg